Saget La Perrière
2025 Sancerre Rosé
Frankrig - Loire
Fyldig, sprød og frugtrig smag med noter af fersken, små røde bær og moden kirsebær. Ren og liflig duft.
Produktinformation
Loire-dalen og -floden strækker sig fra det inderste Frankrig for at munde ud ved Nantes på den franske Atlanterhavskyst. Loire kan opdeles i 4 naturlige områder: Det indre Loire, Touraine, Anjou og Muscadet. Hvert af disse områder er igen delt op i en række mindre appellationer med hver deres særpræg.
Siden 1970’erne har Saget-familien med succes etableret, vedligeholdt og plejet særlige relationer med vinavlere i regionen, hvilket har gjort dem i stand til at skabe Maison Saget La Perrière. Med årene er det lykkedes Jean-Louis Saget, at opspore de mest gunstige klimaer, og samtidig opnå en fuldendt vinfremstillingsekspertise for hver appellation. I dag er det sønnen Laurent Saget, der lige så passioneret som faderen, varetager og vedligeholder samme traditioner. Maison Saget La Perrière ejer i dag 5 vingårde, der repræsenterer hver region i Loire; Domaine de Terres Blanches i Centre Loire, Domaine des Grandes Espèrances i Touraine, Château de la Mulonnière i Anjou og senest Locus i Muscadet. Derudover laves deres estate vine på Le Domaine Saget. Huset laver deres vine i to signature brands; Guy Saget der fremviser vine fra over 30 underregioner i Loire og La Perrière, der viser de mange udtryk af Sauvignon Blanc og Pinot Noir.
Sancerre Rosé stammer fra Centre Loire, hvor Pinot Noir-druerne dyrkes på caillottes og ler-kalkholdig jord. Caillottes er en meget stenet og kalkrig jordtype, bestående af små, lyse kalkstensfragmenter, der reflekterer sollyset og fremmer en jævn modning af druerne, samtidig med at den gode dræning begrænser udbyttet og intensiverer frugtens koncentration.
Specifikationer
| Årgang | 2025 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 13 % |
| Vinhus | Saget La Perrière |
| Vintype | Rosévin |
| Land | Frankrig |
| Vinifikation | Druerne afstilkes fuldstændigt, efterfulgt af en kort maceration for at opnå den ønskede farve. Vinen fremstilles som rosé de saignée, hvor mosten “blødes af” fra drueskallerne før gæring. |
| Område | Loire |
