Vinicola del Priorat
2025 Onix Classic Blanco
Spanien - Catalonien
Frisk og saftig stil med let fylde og god syre, dufter af fersken og nektarin og smagsnoter af grønne æbler, lime og et strejf af mineralitet.
Produktinformation
Priorat ligger i Catalonien lidt syd for Barcelona, hvor somre kan komme over 40 grader om dagen og 10 grader om natten. Nedbørsmængden er ofte under 500 mm og derfor er det kun de stærkeste og sundeste vinplanter der overlever de ekstreme forhold, hvilket resulterer i koncentrerede druer. Selvom området er meget begrænset i størrelse, er den kvalitetsmæssige begrænsning efterhånden svær at få øje på. I 2009 indførte man yderligere klassificering; Priorat - Vi de Vila, Vi de Paratges, Vi de Vinya og Gran Vi de Vinya, der svarer til Bourgognes Villages, Kommune, Premier og Grand cru. Dog er der umiddelbart få krav til høstudbytte, druesammensætning, vinstokkenes alder udover de der gælder for DOQ Priorat, så kvaliteten og stiler er svingende.
Vinícola del Priorat er et kooperativ beliggende i hjertet af Priorat. Siden 1917 har de fire landsbyer Gratallops, El Lloar, La Vilella Alta og La Vilella Baixa haft deres egne lokale kooperativer, men i dag er de samlet i ét – Vinícola del Priorat – som drives af hele 140 familier med dybe rødder i området. Sammen råder de over mere end 300 små parceller, der samlet udgør 210 hektar vinmarker og 320 hektar olivenlunde. Det er det eneste kooperativ i Priorat, der selv håndterer hele produktionen – fra markarbejde og vinifikation til kommerciel distribution. Kooperativets marker spreder sig over de stejle skråninger i Priorat, hvor hældningerne nogle steder overstiger 30 %. Vinstokkene – mange af dem gamle og dybt rodfæstede – vokser i den karakteristiske llicorella-skifer, som giver vinene deres mineralske nerve og koncentration. Selvom kooperativet ikke er økologisk certificeret, lægges der stor vægt på traditionel, håndværkspræget og bæredygtig dyrkning, hvor samarbejdet mellem familierne og et professionelt team sikrer, at kvaliteten er i top.
Ònix Clàssic Blanc kommer fra terrasser plantet omkring 1973 i Gratallops, El Lloar, La Vilella Baixa og La Vilella Alta, hvor White Grenache, Macabeo og Pedro Ximénez gror i den karakteristiske llicorella-skifer, som giver vinen et let mineralsk præg og god struktur. De højtbeliggende og stejle marker bidrager til friskhed og naturlig syre.
Specifikationer
| Årgang | 2025 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 60% Grenache Blanco, 35% Viura og 5% Pedro Ximénez |
| Alkoholprocent | 0 % |
| Vinhus | Vinicola del Priorat |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Spanien |
| Vinifikation | Gæres i rustfri ståltanke ved kontrolleret temperatur, efterfulgt af kort lagring på tank, inden let filtrering og aftapning |
| Område | Catalonien |
