Emrich Schönleber
2025 Frühlingsplätzchen Riesling GG
Tyskland - Nahe
Mediumfyldig og intens med imponerende præcision og balance, næsen lokker med stenfrugt, mandarin, jasmin og hibiscus, mens smagen imponerer med koncentration, stenet mineralitet og en lang, fokuseret afslutning.
Produktinformation
Nahe ligger syd for Mosel og nord for Pfalz. Det er et af de mindste, men mest varierede vinområder i Tyskland, hvor vinmarkerne ofte ligger nær Nahe- og biflodernes bredder. Klimaet er mildt med begrænset frost. Jordbunden på de stejle skråninger er så forskelligartet at diversiteten i vinenes stil kan blive stor, på trods af, at der kun dyrkes få druer.
Siden midten af det 18. århundrede familien Emrich beskæftiget sig med vinproduktion i den vestlige del af Nahe omkring hjembyen Monzingen. Allerede i 1815 blev deres berømte Monzinger nævnt i kilder, der omtaler den som en særlig nydelse. Dog var det først fra 1965 at familiens gård blev helt og holdent en vingård under Wilhelm Schönleber og senere hans søn Werner, der øgede markarealet fra 2 til 10 ha. I 1994 blev de medlemmer af det prestigefyldte VDP og ligger i toppen af tyske vinerier. I dag dyrkes der vin på små 20 ha., hvoraf de 11 ha. er klassificeret som Grosse Lage og 4 ha som Erste Lage. Vingården ledes af Frank Schönleber og hans kone Anja under filosofien om at "Vinen udvikler sig frit, som den vil", "Den skal skabe drikkeglæde", og "Være autentisk og afspelje sin herkomst". I 2015 anerkendte Robert Parker Emrich-Schönleber med titlen "Best dry German white wine of the year" og året efter fulgte Suckling trop med "Best Spätlese of 2016".
Frühlingsplätzchen vinmark ligger syd-sydøstvendt på skråninger med op til 70% stigning. Jordbunden er primært bestående af rød skiffer og småsten. James Suckling har tildelt 2023 Frühlingsplatzchen GG 98 point og har vinen på sin Top100 liste over bedste tyske vine.
Specifikationer
| Årgang | 2025 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Riesling |
| Alkoholprocent | 0 % |
| Vinhus | Emrich Schönleber |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Tyskland |
| Vinifikation | Lagret i store egetræsfade. |
| Område | Nahe |
