Burg Ravensburg
2024 Eichelberger Götzen Riesling Kabinett
Tyskland - Baden
Elegant og livlig Riesling med noter af fersken, moden abrikos og eksotiske frugter, ledsaget af fine mineralske nuancer. Et flot samspil mellem moden frugtsødme og frisk, præcis syre.
Produktinformation
Baden er Tysklands sydligste vinområde, der slikker sig op ad den franske grænse mod Alsace. Vinområdet har stået i skyggen af de mere kendte områder for i sær Riesling-elskere, Mosel, Rheingau og Rheinhessen, men i det varmere Baden trives "Pinot" varianterne i stor stil. Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder står i dag for over 50% af det beplantede areal.
Weingut Burg Ravensburg ligger i Sulzfeld i Kraichgau. Vingården er en af verdens ældste og kan dateres til 1251, da adelsfamilien Göler von Ravensburg plantede de første vinstokke. Indtil 2009, da Heinz Heiler, købte vingården, var det efterkommere af Göler von Ravensburg der drev vineriet. I dag varetages den daglige drift af Jürgen Kern og i samarbejde med winemaker Claus Burmeister. Burg Ravensburg er medlem af den fornemme forening af ambitiøse tyske vinbønder “Verband Deutcher Prädikatsweingüter” (VDP). De arbejder efter biodynamiske principper (uden certificering) og er blandt Tysklands største producenter af økologisk dyrket vin. Winemaker Claus Burmeister mener, at en biologisk aktiv jordbund er en naturlig forudsætning for sunde, stabile vine. Der anvendes derfor hverken kunstige eller kemiske tilsætningsstoffer i vinmarkerne. Derimod fremmes jordens frugtbarhed og biodiversitet blandt andet via et grønt bunddække, som øger flora, fauna og omfang af mikroorganismer. Ydermere bruges der droner til at sætte hurtigt ind med økologisk bekæmpelse mod sygdomme, på de stejleste marker, hvor det er for farligt at færdes især under regn, hvilket også betyder mindre intervention med jordbunden på skråningerne.
Marken Götzen ligger oven for landsbyen Eichelberg, cirka 15 kilometer nord for Sulzfeld. Den blot 0,6 hektar store mark er klassificeret som VDP.ERSTE LAGE og har en kraftig jordbund af rød, lerholdig mergel, som bidrager med både fylde, struktur og mineralitet til vinen.
Specifikationer
| Årgang | 2024 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 100% Riesling |
| Alkoholprocent | 9.5 % |
| Vinhus | Burg Ravensburg |
| Land | Tyskland |
| Område | Baden |
