Goldatzel
Spätburgunder Spätlese Trocken
Tyskland - Rheingau
Mellemfyldig og saftig med silkebløde tanniner og noter af kirsebær, solbær, jordbær og hints af ristet eg.
Produktinformation
Området, Rheingau, begynder nær sammenløbet af Main-floden med Rhinen. Rheingau ligger fint beskyttet og i læ af Taunus bjergene. Jordbund er tung med masser af skiffer, grus og sandsten. Det er ikke den største region, men den producerer nogle af Tysklands bedste hvidvin.
Weingut Goldatzel i Johannisberg i Rheingau drives i dag af familien Groß, hvis rødder i vinbruget kan spores flere århundreder tilbage. Familienavnet har gennem tiden ændret sig fra Claudy til Klein gennem ægteskab, og siden 1948 har navnet været Groß. Andrea Groß’ familie har samtidig dyrket vin i Rheingau siden 1600-tallet. Det moderne vinhus tog form i årene omkring og efter 2. verdenskrig, hvor familiens gård gradvist blev udviklet til et dedikeret vinhus. I dag står Gerd og Andrea Groß bag driften sammen med deres søn Johannes, som i stigende grad har overtaget arbejdet i både kælder og vinmarker efter uddannelse og praktikophold hos blandt andre Schloss Johannisberg samt vingårde i Italien, Tyskland og New Zealand. Ejendommen omfatter omkring 12 hektar vinmarker omkring Johannisberg, Winkel og Geisenheim, herunder parceller som Johannisberger Goldatzel, Vogelsang og Hölle. Navnet Goldatzel stammer fra en lokal fortælling om en skade, der stjal et guldsmykke fra et åbent vindue i Johannisberg og gemte det i sin rede; da reden senere faldt ned under en storm, fandt man smykket på vinmarken, som siden fik navnet Goldatzel. I dag regnes huset blandt Rheingaus nyere, ambitiøse producenter og er kendt for vine, der tydeligt søger at formidle oprindelse, årgang og producentens håndværk.
Siden midten af 1970'erne er der blevet plantet Spätburgunder på Goldatzels vinmarker, men ikke centreret på et enkelt sted. Druerne er kun blevet, og bliver kun, plantet på de særlige mikroklimaer (terroirs) hvor det er vurderet, at druerne kan opnå sit bedste potentiale. Druerne til denne vin kommer dermed fra flere små plots på og omkring Johannisberg. Allerede omkring årtusindeskiftet havde Gerd Groß en drøm om, at kunne lave en rødvin af senthøstede Spätburgunder, men kun få årgange gjorde det muligt. Johannes' hårde arbejde i markerne, kombineret med klimaforandringerne har dog gjort det muligt at producerer denne vin hvert år.
Specifikationer
| Fl. str | 75 cl |
|---|---|
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Spätburgunder (Pinot Noir) |
| Alkoholprocent | 13 % |
| Vinhus | Goldatzel |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Tyskland |
| Vinifikation | - |
| Område | Rheingau |
