Domaine Eric Boigelot
2023
Frankrig - Bourgogne
En kraftfuld og fyldig vin med markante tanniner og en struktureret krop, der understøttes af en frisk syre; duften afslører noter af mørke bær, krydderier og et hint af læder, mens smagen udvikler sig med en lang, kompleks eftersmag.
Produktinformation
Bourgogne har været "vinland" siden det 2. århundrede og strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sydøst for Chablis ligger Côte d'Or, der er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune og går man længere syd finder man Côte Chalonnais, Mâconnais og sidst Beaujolais. Meursault ligger i Côte de Beaune, hjertet i Bourgogne, som er berømt for at producere nogle af verdens mest prestigefyldte vine.
Domaine Eric Boigelot, ligger i det prestigefyldte Meursault nær Beaune i Bourgogne. Domænet, hvis rødder kan spores tilbage til den lille by Monthelie, hvor Eric Boigelots tipoldefar grundlagde en 2 hektar stor vingård i 1918, har udviklet sig betydeligt gennem årene. Jacques Boigelot, Eric's farfar, udvidede ejendommen til 7 hektar, som omfattede appellationsområderne Meursault, Monthelie, Volnay og Pommard. Dette fundament af viden og ekspertise blev overdraget til Eric, der efter flere års arbejde i familieforetagendet grundlagde sit eget 3,5 hektar store domæne i Monthelie i 1990. I 1998 flyttede ejendommen til Meursaults centrum, hvilket muliggjorde en udvidelse af kælderen, vineriet og smagerummet. I 2022 tilsluttede Eric Boigelots søn, Charles Boigelot, sig til familieforetagendet, dog på en lidt anderledes maner end man oftest ser. Charles har fået fars velsignelse til at udtrykke sin egen stil ved at lave sin egen ”ejendom i ejendommen”. Så den mængde druer, fra de 9 hektar vinmarker, som domænet nu ejer, som Eric hidtil solgte til andre producenter, benyttes nu af Charles. Domaine Eric Boigelot arbejder i høj grad med deres ansvarlighed og bæredygtighed i vinmarkerne, og bærer den franske HVE3 certificering.
Denne vin stammer fra Pommard, en af de mest anerkendte appellationer i Côte de Beaune, hvor marken En Boeuf ligger på ler- og kalkholdige jorde. Vinstokkene trives i højder mellem 250 og 330 meter, hvor de får optimal solindstråling, især på de øst- og sydøstvendte skråninger. Kombinationen af gamle alluviale jordbunde og mineralrige marnes giver vinen sin karakteristiske kraft og kompleksitet.
Specifikationer
| Årgang | 2023 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 13 % |
| Vinhus | Domaine Eric Boigelot |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Vinifikation | Lagret 12 i egetræsfade og 3 måneder i ståltanke inden aftapning. |
| Område | Bourgogne |
