Williams Selyem
2023 Pinot Noir, Williams Selyem Estate Vineyard"
USA - Sonoma
Elegant og struktureret med silkebløde tanniner og intens nerve, dufter af hindbær, kirsebær, bergamot og cedertræ med smag af røde frugter, citrus, nellike og et mineralsk stenet finish.
Produktinformation
Området Sonoma har på mange måder levet et stille liv i skyggen af det mere kendte Napa Valley. Der er åbenlyse geografiske og mikroklimatiske forskelle mellem de to områder, der ligger en god halv times kørsel fra hinanden. Sonoma er i høj grad under indflydelse af vind og vejr fra Stillehavet. I Sonoma har man en jordnær tankegang, her lader man produkterne tale for sig selv uden at ”råbe” alt for meget op.
Williams Selyem der ligger i Russian River Valley, blev grundlagt af venneparret Burt Williams og Ed Salyem i 1982, og huset historie er i høj grad et resultat af nysgerrighed, passion og tilfældigheder; Hvis en vingårdsejer med en overflod af druer ikke havde givet Burt Williams et par tons gratis druer i 1970'erne, havde Burt måske aldrig opdaget sin kærlighed og flair for vinproduktion. Og hvis Burt og Ed havde haft råd til de franske Bourgogner, som de begge satte pris på, havde de måske aldrig forsøgt at lave deres egen Pinot Noir. De to havde ikke til hensigt at producere vine til andre end sig selv. Og de havde sikkert aldrig forestillet sig, at deres beskedne eksperiment ville føre til et kultstatusvinhus med lange ventelister og international anerkendelse. I 1998 købte John og Kathe Dyson, der var nummer 2080 på ventelisten, Williams Selyem – en kærkommen tilknytning der betød meget, da Burt og Ed ville sikre, at vinhuset forblev i hænderne på nogen, der delte deres vision. I 2024 blev vinhuset en del af den franske vinfamilie Faiveley, som tog en majoritetsandel, mens John og Kathe fortsætter med at føre arven videre.
Denne vin stammer fra producentens egen ejendomsvinmark i hjertet af Russian River Valley, beplantet med nøje udvalgte kloner som Pommard, Swan, Calera og Mt. Eden. Vinstokkene er orienteret fra nordøst til sydvest for at sikre optimal soleksponering og balanceret modning.
Specifikationer
| Årgang | 2023 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 14 % |
| Vinhus | Williams Selyem |
| Vintype | Rødvin |
| Land | USA |
| Vinifikation | Gæres i åbne kar og lagres i 16 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 65% er nye og 35% ét år gamle. Filtreres let før aftapning. |
| Område | Sonoma |
