Williams Selyem
2023 Pinot Noir, Sonoma County
USA
Elegant med faste tanniner og en frisk syre, der giver balance; dufter af skovbund og krydrede urter, smagen rummer granatæble, blomme og en let bittersød chokoladefinish.
Produktinformation
Området Sonoma har på mange måder levet et stille liv i skyggen af det mere kendte Napa Valley. Der er åbenlyse geografiske og mikroklimatiske forskelle mellem de to områder, der ligger en god halv times kørsel fra hinanden. Sonoma er i høj grad under indflydelse af vind og vejr fra Stillehavet. I Sonoma har man en jordnær tankegang, her lader man produkterne tale for sig selv uden at ”råbe” alt for meget op.
Williams Selyem der ligger i Russian River Valley, blev grundlagt af venneparret Burt Williams og Ed Salyem i 1982, og huset historie er i høj grad et resultat af nysgerrighed, passion og tilfældigheder; Hvis en vingårdsejer med en overflod af druer ikke havde givet Burt Williams et par tons gratis druer i 1970'erne, havde Burt måske aldrig opdaget sin kærlighed og flair for vinproduktion. Og hvis Burt og Ed havde haft råd til de franske Bourgogner, som de begge satte pris på, havde de måske aldrig forsøgt at lave deres egen Pinot Noir. De to havde ikke til hensigt at producere vine til andre end sig selv. Og de havde sikkert aldrig forestillet sig, at deres beskedne eksperiment ville føre til et kultstatusvinhus med lange ventelister og international anerkendelse. I 1998 købte John og Kathe Dyson, der var nummer 2080 på ventelisten, Williams Selyem – en kærkommen tilknytning der betød meget, da Burt og Ed ville sikre, at vinhuset forblev i hænderne på nogen, der delte deres vision. I 2024 blev vinhuset en del af den franske vinfamilie Faiveley, som tog en majoritetsandel, mens John og Kathe fortsætter med at føre arven videre.
Vinen er lavet af druer fra Falstaff, Putnam, Starkey og Terra de Promissio vinmarkerne på Sonoma Coast, hvor den kølige og tågede terroir giver vinen en fin syre og struktur. Vinstokkene er plantet på lavere højder, hvilket sikrer langsom og jævn modning. Den kystnære placering giver vinen et særligt terroir, som udtrykkes i de komplekse smagsnuancer.
Specifikationer
| Årgang | 2023 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 13.7 % |
| Vinhus | Williams Selyem |
| Vintype | Rødvin |
| Land | USA |
| Vinifikation | Gæres i åbne tanke med pigeage, efterfulgt af 11 måneders lagring i 42% nye og 58% etårige egefade, før let filtrering og aftapning. |
| Område | Sonoma |
