Patrick Jasmin
2023 La Chevaliere, Collines Rhodaniennes
Frankrig - Rhone
En saftig og middel fyldig rødvin med moderate tanniner og frisk syre, ledsaget af aromatiske noter af mørke bær og viol efterfulgt af peber og let krydret frugt.
Produktinformation
Rhône-dalen ligger i det centrale / sydøstlige Frankrig og deles typisk i nord og syd. Den nordlige del strækker sig langs Rhône-floden med stejle skråninger på hver side og er kendt for bl.a. Côte Rotie, Condrieu og Hermitage. I den sydlige del er landskabet knap så dramatisk, her er varmere og man ser de runde ”galets” på mange vinmarker. Vinene fremstår typisk varmere, men stadig koncentrerede og magtfulde. Châteauneuf-du-Pape er flagskibet, men det er også herfra Gigondas, Tavel og Rasteaus søde vine kommer fra.
Patrick Jasmin er 3. generation, der drives familiedomænet. Oprindeligt var det hans bedstefar, der kom fra Champagne, som blev lokket af et job som kok på det lokale Château d’Ampuis. Mens han passede gryderne, begyndte han at interessere sig for, hvad der foregik på skråningerne over Ampuis. Én hektar vinmark blev derfor købt og gik i arv til sønnen. Robert Jasmin overtog i 1960 og gennem 4 årtier opkøbte han yderligere 3 ha. østvendte marker på stejle skråninger, samtidig med at han oparbejdede et ry som en af appellationens bedste producenter. I 1999 fik Patrick det ansvarsfulde hverv at videreføre det gode navn og rygte.
La Chevalière laves på druer fra marker på sletterne nedenfor de terrasserede Côte Rôtie-skråninger ved Ampuis. Vinstokkene er i gennemsnit 30 år gamle og vokser primært i sandede jorde langs Rhônefloden. Siden 2015 indgår også en parcel i Vérin, cirka 10 km fra Ampuis, beliggende øverst på en skråning med stenholdig micaschist.
Specifikationer
| Årgang | 2023 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Syrah |
| Alkoholprocent | 12 % |
| Vinhus | Patrick Jasmin |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Vinifikation | Druerne afstilkes 100 % og gæres i tre uger i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Herefter lagres vinen 12 måneder på egetræsfade på 300, 400, 500 og 600 liter før aftapning. |
| Område | Rhone |
