Domaine Claude Dugat
2023
Frankrig - Bourgogne
Produktinformation
Bourgogne har været "vinland" siden det 2. århundrede og strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sydøst for Chablis ligger Côte d'Or, der er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune og går man længere syd finder man Côte Chalonnais, Mâconnais og sidst Beaujolais.
Domaine Claude Dugat er beliggende i hjertet af Gevrey-Chambertin og blev etableret i sin nuværende form af Claude Dugat i 1991, men Dugat-familiens forbindelse til Gevrey-Chambertin strækker sig tilbage til det 19. århundrede. Det var dog først i 1955, at Dugat-familien for alvor begyndte at producere vin. Dette skete, da Claudes far, Maurice Dugat, erhvervede det historiske vartegn Grange des Dimes. Maurice omdannede en gammel stenlade til en vingård, og dette sted er siden blevet centrum for familiens vinproduktion. Familien solgte deres druer i årevis, men det lavede Claude Dugat om på med stor anerkendelse og succes, da han begyndte at producere og aftappe deres egne vine. I dag drives det ca. 6 hektar store Domaine Claude Dugat med vinmarker i prestigefyldte områder som Lavaux Saint-Jacques, Charmes-Chambertin, Chapelle-Chambertin og Griottes-Chambertin af Claudes børn, Bertrand og Laetitia, der overtog ansvaret i 2015 efter at have arbejdet tæt med deres far i over et årti. De arbejder efter økologiske principper og stadig flere elementer fra biodynamikken sniger sig ind i både vinmarken og produktionen. De er dog hverken certificeret økologisk eller biodynamisk.
Specifikationer
| Årgang | 2023 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 12.5 % |
| Vinhus | Domaine Claude Dugat |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
