Bodegas Sierra Cantabria
2022 Coleccion Privada
Spanien - Rioja
Kraftfuld, varm, kompleks og saftig med rigelige runde tanniner og noter af krydderier, lakrids, ristet eg, sort frugt, kaffe og chokolade.
Produktinformation
Rioja distriktet ligger i Nordspanien næsten midt inde i landet. Området er højt beliggende, og markerne ligger gennemsnitligt 500 m. over havet. Rioja kan groft opdeles i tre hoveddistrikter: Rioja Alta mod vest, Alavesa i nord og Rioja Baja i syd. Vinene fra de tre områder er forskellige, men mange Riojaer er blandet af druer fra alle tre områder. Hovedbyen i Rioja er Logroño.
Siden 1870 har Eguren familien lavet vin og deres know-how er givet videre fra far til søn. I dag har familien 6 vinerier under deres vinger med hver deres unikke karakter; Sierra Cantabria, Viñedos Sierra Cantabria, Viñedos de Páganos og Señorío de San Vicente i Rioja, Teso la Monja i Toro og Dominio de Eguren. Sierra Cantabria er grundlagt i 1957 og ligger mellem bjerget Sierra de Cantabria (deraf navnet) i landsbyen San Vicente de la Sonsierra, en lille by med lange traditioner for fremstilling af fine og gode vine og Ebro floden. Sierra Cantabria gør meget ud af udvælgelsen af druerne - og kun de bedste indgår. Desuden dyrkes markerne efter økologiske principper, hvilket opretholder den naturlige balance i økosystemet og vidner om et bæredygtigt vinbrug og ikke mindst en ansvarsfuld og bæredygtig holdning. Fra 2019 vil alle nye frigivelser have nye etiketter og flaskerne er ligeledes ændret.
Vinen er produceret på lettere overmodne druer fra gamle vinstokke (over 50 år). Druerne er håndplukket fra i alt 4 ha. på Valgrande og Jararte vinmarkerne ca. 470 m.o.h i San Vicente de la Sonsierra, La Rioja. Jordbunden er udpræget lerholdig med fine lag af kalk. Fra årgang 2018 kommer Coleccion i en bourgogneflaske med ny etiket, der ifølge vinhuset er mere moderne og elegant.
Specifikationer
| Årgang | 2022 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Tempranillo |
| Alkoholprocent | 14.5 % |
| Vinhus | Bodegas Sierra Cantabria |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Vinifikation | Både hele klaser og afstilkede klaser presses og gæres i fade. Vinen er lagret i 18 måneder på delvist nye franske fade (50%) og amerikanske fade (50%). |
| Område | Rioja |
