Luna Gaia
2022 Logistilla
Italien - Sicilien
Elegant og kompleks smagsprofil med noter af røde bær, violer, og en mineralsk kant fra sin vulkanske terroir. Finmaskede tanniner og en lang eftersmag af frugt og subtile krydderier fuldender vinen flot.
Produktinformation
BIO Cantina Orsogna har sit hovedsæde i den italienske region Abruzzo, blot et par kilometer fra Adriaterhavets kyst. Kooperativet blev grundlagt i 1964 af 450 vinbønder, der var forenet af en fælles passion for at skabe fremragende vine, samtidig med at de bevarede den naturlige skønhed og integritet af deres terroir. Cantina Orsogna den førende producent af økologiske og biodynamiske vine fra hele Italien. Kooperativet dyrker hele 1200 hektar vinmarker, hvoraf 960 hektar er certificeret økologisk og 400 hektar drives biodynamisk. Deres engagement i bæredygtighed strækker sig langt ud over vinmarkerne. Derfor indgår kooperativet i adskillige partnerskaber med velgørende fonde og projekter, for at fremme et bæredygtigt miljø og biodiversitet.
Luna Gaia er en serie økologiske og biodynamiske vine, - en kulminationen af en dyb kærlighed til Siciliens land og traditioner, skabt i samarbejde med BIO Cantina Orsogna og rodfæstet i Belice-dalens hjerte i Trapani-provinsen på Sicilien.
Dette projekt, startet af tre passionerede landmænd, er en hyldest til balancen mellem mennesket og miljøet, med en biodynamisk tilgang der værner om jordens frugtbarhed, biodiversitet og miljø som værdier, der skal beriges for fremtidige generationer.
Filosofien bag vinene kommer bedst til udtryk gennem betydningen bag vinenes og vinavlerens navne. Luna Gaia er en sammentrækning af ‘Luna’, der betyder måne og refererer til den biodynamiske arbejdsgang, mens ‘Gaia’ kommer fra den biodynamiske sicilienske vinavler Biogaia, der dyrker vinstokkene.
Biogaia ligeledes en sammentrækning af 'Bios' - liv på antikt græsk - og 'Gaia', jordens og frugtbarhedens gudinde, hvilket understreger en forpligtelse til at producere vin i harmoni med naturens cyklusser og kosmiske kræfter, uden kemisk behandling.
Med respekt for den naturlige vækstcyklus, sæsonernes skifte og månens faser, og ved kun at anvende naturlige gødninger, hylder Luna Gaia Siciliens sol, traditioner og smage, samtidig med at den garanterer produkternes høje kvalitet og miljømæssige bæredygtighed.
Logistilla er lavet på Nerello Mascalese, der stammer fra skråningerne af Etna. Denne drues historie er tåget og tabt i tiden, men dens navn skyldes årtusinders dyrkning i området omkring Grevskabet Mascali, hvor jorden hovedsageligt består af vulkanske sande.
Specifikationer
| Årgang | 2022 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 100% Nerello Mascalese |
| Alkoholprocent | 12.5 % |
| Vinhus | Luna Gaia |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Italien |
| Vinifikation | Drueklaserne afstilkes inden presning og vinen spontangæres. Vinen aftappes kort efter vinificering og lagres 6 måneder i flasken inden den frigives til salg. |
| Område | Sicilien |
