Hacienda Monasterio
2022 Hacienda Monasterio
Spanien - Castilla y Leon
Kraftfuld, koncentreret og flot balanceret. Tanninerne er tilstedeværende, men bløde og mineraliteten og syren, sammen med noter af modne mørke bær og touch af ristet eg giver vinen er saftigt udtryk.
Produktinformation
Først i 1982 blev Ribera del Duero anerkent med Denominacion de Origen, også kaldet DO, svarende til Frankrigs A.O.C.- betegnelse. Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillo-drue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine.
Hacienda Monasterio blev grundlagt i 1990 af danske Peter Sisseck, der allerede havde gjort sig bemærket i vinens verden i 1980’erne, da han sammen med sin onkel Peter Vinding-Diers, påbegyndte det, der i dag er kendt som 'The New Wave' af Bordeaux-hvidvine før sin ankomst til Ribera del Duero. Udover Hacienda Monasterio er Sisseck også kendt for sine projekter som Dominio de Pingus, Château Rocheyron i Bordeaux, og også for sit engagement i sherry-produktion i Jerez. Carlos de la Fuente, tidligere vinmager hos Bodegas Montecastro, blev en del af Hacienda Monasterio-projektet i 1992. Deres partnerskab bygger på en fælles vision om at skabe vine, der afspejler områdets fulde potentiale. Hacienda Monasterio ligger mellem Pesquera og Valbuena de Duero i Spaniens berømte "gyldne mil", omgivet af frodige, sydvendte skråninger. For at sikre høst af højeste kvalitet har man etableret en tæt plantning på 4.000 vinstokke/hektar, hvilket er markant højere end områdets gennemsnit på 2.200 vinstokke/hektar, hvilket resulterer i en lav druesætning, der bliver flot koncentreret, da vinstokkene ikke presses til at producere store mængder druer. Hacienda Monasterio har siden 2009 arbejdet økologisk og opnåede i 2014 fuld certificering. De bruger ingen pesticider eller kemisk gødning, hvilket beskytter biodiversiteten og fremmer sunde, levende vinmarker.
Det seneste årti er Hacienda Monasterios entrylevel blevet mere terroirpræget og mindre manipuleret end før i tiden. Druerne stammer fra 12 forskellige jordbundstyper – primært kalkholdige lerjorde – giver stor variation og naturlig balance.
Specifikationer
| Årgang | 2022 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 86% Tinto Fino (Tempranillo), 13% Cabernet Sauvignon, 1% Malbec |
| Alkoholprocent | 15 % |
| Vinhus | Hacienda Monasterio |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Vinifikation | Gæret i temperaturkontrollerede ståltanke, efterfulgt af 17 måneders lagring i franske egetræsfade. Aftappet juli 2024 uden kraftig filtrering. |
| Område | Castilla y Leon |
