Bodegas Oremus
2022 Furmint Petracs
Ungarn
Flot intens, skarp og dyb hvidvin med stor koncentration og en nærmest salt, mineralsk finish!
Produktinformation
Tokaj ligger i det nordøstlige Ungarn og er et af landets syv anerkendte vinområde og nok det mest berømte. De er blevet særligt kendt for de søde vine, der produceres her, men der laves også fremragende hvide vine.
Nogen mener at det første vin i Europa blev produceret her allerede før Kristus. Vinene herfra har været udbredt siden 1700-tallet, da især de habsburgske riger favoriserede de gyldne dråber fra de smukke og ofte svært fremkommelige skråninger.
Oremus blev grundlagt af Pablo Alvarez (fra Vega Sicilia) i 1993, da han startede sit Tokaj-eventyr. Alle, der har stiftet bekendtskab med Vega Sicilias ejer ved, at når man indlader sig på et nyt projekt så gør man det 100% og i 1999 stod et moderne vineri færdig, som er tilsluttet de kældre, der har eksisteret her siden det 13. århundrede. På kun godt et årti er det lykkedes for Oremus at placere sig blandt de bedste producenter i området. Tokaj-området ligger i det nord-østlige Ungarn.
Petrács er navnet på Oremus’ bedste vinmark og navnet på markens tidligere ejer Baron Ernest von Petrasch (tidligere General Major i den Østrig-Ungarske hær), som i 1762 fik denne unikke vinmark foræret. Marken er 4 hektar stor og byder på vulkansk, mineralrig undergrund beplantet med 60 år gamle Furmint-vinstokke der står plantet med 7.000 stokke/hektar hvilket betyder at de har rimelig plads til at opsuge næring uden af skulle "konkurrere mod hinanden."Der er kun lavet 6000 flasker af denne vin.
Specifikationer
| Årgang | 2022 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Furmint |
| Alkoholprocent | 13 % |
| Vinhus | Bodegas Oremus |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Ungarn |
| Vinifikation | Gæret på nye franske og ungarske træfade med efterfølgende lagring og bâttonage i 3 måneder. |
