Livio Felluga
2021 Vertigo
Italien - Colli Orientali del Friuli
Blød, generøs og indtagende vin med fløjlsbløde tanniner, flot struktur og noter af vilde jordbær, små røde bær, kandiseret appelsin og blommer.
Produktinformation
Colli Orientali del Friuli ligger i regionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien. Colli Orientali del Friuli har gennem tiderne været ét af regionens mest efterspurgte vindistrikter, grundet en særegen jordbund bestående af en blanding af sandsten og mergel (“Ponca”), samt et gunstigt mikroklima. De Eoceniske bakker i Friuli er sirligt arrangeret på terrasser, der på den nordlige side er beskyttet af pre-alperne, en magtfuld beskyttelse mod kølige vinde, mens de fra syd begunstiges af Adriaterhavets lune vinde.
Felluga-familien rækker 4 generationer tilbage i vinmæssig forstand med Livio Felluga som bannerfører siden 1950’erne, indtil han gik bort som 102 årig i 2016. Livio Felluga kom tilbage til Friuli efter 2. verdenskrig, hvor han begyndte at plante vinmarker og restaurere de få marker, der stadig var intakte. Herudover opkøbte han vinmarker i området Rosazzo, som Felluga mente havde et stort potentiale. Mange tvivlede på ham, men det har senere vist sig, at netop Rosazzo området er blevet kendt som Friulis bedste. I Rosazzo har Livio Felluga i dag 155 ha vinmarker. I 2006 kunne Livio Felluga fejre 50 året for landkort etiketten. Den var oprindelig tænkt som en hyldest til området og set som et redskab til at udbrede budskabet om, at Felluga lavede topkvalitet fra de bedste områder i Friuli.
Vertigo er lavet på et blend af lokale og internationale druesorter plantet i Friuli Venezia Giulia.
Specifikationer
| Årgang | 2021 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | Merlot, Cabernet Sauvignon, Refosco og Cabernet Franc |
| Alkoholprocent | 13.5 % |
| Vinhus | Livio Felluga |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Italien |
| Vinifikation | Druerne afstilkes og presses forsigtigt, efterfulgt af gæring med skindmaceration ved kontrolleret temperatur i ståltanke. Lagres i stål og små franske egetræsfade og afslutter med flaskelagring i temperaturstyrede rum. |
| Område | Colli Orientali del Friuli |
