Domaine Amélie & Charles Sparr
2021 Gewurztraminer "Intuition"
Frankrig - Alsace
Indbydende, sødmefuld og underspillet med en rig og aromatisk note af eksotiske frugter, lychee og passionsfrugt.
Produktinformation
Distriktet Alsace ligger langs Rhinen i det nordlige Frankrig, tæt på Tyskland og nord for Schweiz. Det strækker sig langs Vogeserbjergene i syd ved Mulhouse til Strasbourg i nord. Der produceres næsten udelukkende hvide vine i Alsace, som betegnes som et af de smukkeste vindistrikter i verden med sine små maleriske vinbyer og overdådige natur, gastronomi og kultur.
Amélie og Charles Sparr kommer begge fra familier, der har dyrket og produceret vin i Alsace i meget lang tid. I 2017 realiserede de deres fælles drøm om at bryde med ophav og traditioner og lave vin under deres eget navn. Charles’ familie havde i årtier drevet en anerkendt negociant virksomhed i Alsace, men i 2007 blev firmaet solgt og vinmarkerne blev fordelt i familien. Charles havde allerede som teenager købt sin første vinmark, og i 2010 blev det muligt for ham at opkøbe flere marker fra sin familie, som han omgående konverterede til økologi. Amélie og hendes søster Cécile ejer det biodynamiske Alsacehus Vignobles des 2 Lunes, som de har overtaget fra deres forældre, der frem til 2009 drev det under navnet Domaine Buecher-Fix. På få år har de udvidet deres eget markareal og har i dag 20 hektar vinmarker, der kommer fra begge familier, hvoraf hele 8 hektar er fra Grand Cru marker. Allerede fra begyndelsen fik de deres økologiske certifikation og siden 2019 har de også været Demeter-certificeret, altså helt biodynamiske.
Druerne høstes på vinmarker i Sigolsheim, hvor jordbunden består overvejende af kalksten.
Specifikationer
| Årgang | 2021 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 100% Gewurztraminer |
| Alkoholprocent | 12 % |
| Vinhus | Domaine Amélie & Charles Sparr |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Frankrig |
| Vinifikation | Vinen lagres 12 måneder i ståltanke og 12 måneder i flasken inden frigivelse. Ca. 20 g. restsukker/l. afhængig af årgang |
| Område | Alsace |
