Chateau Argadens
2021
Frankrig - Bordeaux
Produktinformation
Bordeaux er i dag et af de mest efterspurgte vinområder i verden – og det med rette. Med stjerneappellationer som Margaux, Pauillac, Saint Julien på Girondeflodens venstre bred, Saint Emilion og Pomerol på højre bred, samt de søde vines mekka, Sauternes, i syd er Bordeaux i dag et koordinatpunkt og en kvalitativ reference for alverdens vinproducerende lande, områder og vinbønder. Den massive interesse for områdets bedre vine skyldes i høj grad et unikt klima og et mangeårigt erfaringsgrundlag.
Château Argadans kan spores tilbage til det 13. århundrede, dog under andre navne. I 2002 blev Château Salle d'Arche, der ligger i Saint- André-du-Bois, 60 kilometer syd for Bordeaux, købt af Maison Sichel og omdøbt til Château Argadans; en reference til vingårdens stiftere i det 13. århundrede. De nye ejere har investeret stort i Argadans for at højne kvaliteten ved at rekonstruere vinmarkernes, højne beplantningstætheden og modernisere faciliteter. I dag er vingården blandt de bedste i appellationen Bordeaux Supérieur. Maison Sichel stammer tilbage fra 1883 og har dermed en lang historie som både købmænd (negociant) og slotsejere i Bordeaux. De ejer blandt andet Château Palmer og Château Angludet. De har Cave Bel-Air, hvor de vinificere deres købte druer og de har siden 1985 også haft eget tapperi, Siscoe, hvor både egne og andres vine bliver tappet.
Specifikationer
| Årgang | 2021 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Alkoholprocent | 14 % |
| Vinhus | Chateau Argadens |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bordeaux |
