2020 Château Pape Clément Rouge

Pessac - Leognan er en underregion i Graves og ligger i den nordligste del af Graves. Pessac - Leognan er hjemsted for den eneste 1. cru placeret udenfor Medoc. Graves blev klassificeret som AOC i 1959 og der blev lavet en klassifikation "Graves Classification of 1959" (gældende for Pessac-Leognan), som spejle sig i Medocs berømte 1855 klassifikation, hvor kun Medoc slotte er på. I klassifikationen var det vinen og ikke huset der blev bedømt, men det er dog stadig dels prisen, der var afgørende for de enkelte vinslottes placering og ret til at bruge Grand Cru Classé på deres etiket.

Château Pape Clément er blandt områdets Cru Classé vine, jf. Graves Klassifikationen af 1959. Slottet er, der er et af de ældste vinslotte i Bordeaux kunne i 2006 fejre sit 700-års jubilæum. Navnet Pape Clément kommer af ærkebiskop i Bordeaux Bertrand de Goths der blev udnævnt til Pave i 1305 med navnet “Clement V”. Herefter flyttede han til Avignon og slottet gik i arv fra Bordeaux ærkebiskopper indtil revolutionen, hvor alt gejsteligt blev beslaglagt. Château Pape Clement blev i 1939 revitaliseret og genopbygget af Paul Montagne. Efter den berømte ønolog Emile Peynauds indtræden i kældrene er Pape Clement blevet omtalt som et af Pessacs vigtigste slotte, kun overgået af Haut Brion og La Mission Haut Brion. Efter en haglstorm i 1950'erne blev store dele af vinmarkerne tabt og meget blev genplantet inden Paul overlod til hans efterkommere. I 1975 var slottet i 2 familiers eje, Berrnard Magrez, negociant og efterkommer til Paul Montagne (20%) og Bobeau familien (80%) Først i 1980 blev Bernard ene ejer. Barnard Magrez ejer yderligere 42 vinerier rundt om i verden. I 1993 kom flying winemaker Michael Rolland til Pape Clement. I dag går man meget nøje til værks på de ca. 32 ha vinmarker. Beplantningstætheden er på 7000-9000 stokke pr. ha, man pløjer med okser og overvåger markerne med droner, der kan måle fotosyntesens stadie.

Druerne kommer fra vinstokke der er gennemsnitligt 30 år gamle på en grusholdig jordbund.