Domaine Richoux
2019 Irancy
Frankrig - Bourgogne
Frisk og vibrerende saftig med fine, dog lidt rå tanniner. Frugten er mørk og ligefrem, mens syren og noterne af syrlige kirsebær, der bevæger sig over i runde mandel-noter med en underliggende mineralsk fornemmelse, stadig minder dig om, at det er en Pinot Noir.
Produktinformation
Irancy ligger i et sydvendt amfiteater ca. 15 km. sydvest for Chablis i det nordlige Bourgogne. Byen er ikke kendt for de mineralske Chadonnay-vine, men derimod for Frankrigs nordligste produktion af rødvin lavet på Pinot Noir. Det kan bl.a. lade sig gøre pga. stigende temperaturer. Først i 1999 fik de deres egen appellation Irancy Village. De røde vine er lavet på Pinot Noir, men det er tilladt at bruge op til 10% af Cesar i blendet for at opnå farve og mere koncentration.
Rojot-Richoux familien har dyrket vin i adskillige generationer. I 1960 overtog Genevieve og Jean-Claude familievirksomheden, og i 70’erne var de den første familie i Irancy, der dedikerede sig 100% til dyrkning og vinproduktion. I 1979 blev deres ældste søn Thierry færdig med sit ønologi-studie og tilsluttede sig familiefirmaet. Han foretog flere investeringer for at sikre terroir og kvalitet i endnu højere grad. I 1998 overtog han driften da hans forældre trak sig tilbage. I 2013 blev også hans sønner Felix og Gabin inddraget, og dermed er familieforetagenet sikret endnu en generation. I dag er i alt 18 hektar plantet med Pinot Noir og 0,5 hektar med Gamay. I 2010 begyndte arbejdet med at konvertere alle vinmarkerne til økologi, og domainet forventes at være fuldt certificeret i 2022. Stilmæssigt er Domaine Richoux’ vine runde, fine, rene og friske i udtrykket. Thierry er af den overbevisning, at Pinot Noir ikke behøver en dybere farve for at opnå enestående kvaliteter, og dermed lader han ikke sine vine macerere (den proces hvor drueskindet trækker med mosten inden gæring) længere for at opnå farve.
Richoux' Irancy er lavet af druer fra helt unge til 70 år gamle vinstokke plantet i den kalkholdige jordbund med større kalkstensbrud blandet med det løsere granulerede jord. Høstudbyttet, som skal udgøre mosten er generelt meget lavt.
Specifikationer
| Årgang | 2019 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 100% Pinot Noir |
| Alkoholprocent | 13 % |
| Vinhus | Domaine Richoux |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Vinifikation | 100% afstilkede drueklaser. Lagret 26 måneder i alt. 12 i ståltanke og 14 måneder i egetræsfade. |
| Område | Bourgogne |
