Hacienda Monasterio
2019 Reserva Especial
Spanien - Castilla y Leon
Kraftig, intens, kompleks med regelige sødmefulde tanniner og noter af sorte frugter, tærtiere noter og mineraler.
Produktinformation
Først i 1982 blev Ribera del Duero anerkent med Denominacion de Origen, også kaldet DO, svarende til Frankrigs A.O.C.- betegnelse. Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillo-drue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine.
Hacienda Monasterio blev grundlagt i 1990 af danske Peter Sisseck, der allerede havde gjort sig bemærket i vinens verden i 1980’erne, da han sammen med sin onkel Peter Vinding-Diers, påbegyndte det, der i dag er kendt som 'The New Wave' af Bordeaux-hvidvine før sin ankomst til Ribera del Duero. Udover Hacienda Monasterio er Sisseck også kendt for sine projekter som Dominio de Pingus, Château Rocheyron i Bordeaux, og også for sit engagement i sherry-produktion i Jerez. Carlos de la Fuente, tidligere vinmager hos Bodegas Montecastro, blev en del af Hacienda Monasterio-projektet i 1992. Deres partnerskab bygger på en fælles vision om at skabe vine, der afspejler områdets fulde potentiale. Hacienda Monasterio ligger mellem Pesquera og Valbuena de Duero i Spaniens berømte "gyldne mil", omgivet af frodige, sydvendte skråninger. For at sikre høst af højeste kvalitet har man etableret en tæt plantning på 4.000 vinstokke/hektar, hvilket er markant højere end områdets gennemsnit på 2.200 vinstokke/hektar, hvilket resulterer i en lav druesætning, der bliver flot koncentreret, da vinstokkene ikke presses til at producere store mængder druer. Hacienda Monasterio har siden 2009 arbejdet økologisk og opnåede i 2014 fuld certificering. De bruger ingen pesticider eller kemisk gødning, hvilket beskytter biodiversiteten og fremmer sunde, levende vinmarker.
Specifikationer
| Årgang | 2019 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Ja |
| Druer | 77% Tinto Fino og 23% Cabernet Sauvignon |
| Alkoholprocent | 15 % |
| Vinhus | Hacienda Monasterio |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Vinifikation | Kun halvdelen af druerne afstilkes. Herefter sker gæring i nye franske fade. Vinen lagres i 20 måneder i alt, de første 8 måneder på nye fade og sidst på 2. års fade. |
| Område | Castilla y Leon |
