Mayacamas Vineyards
2019 Cabernet Sauvignon, Mt. Veeder
USA - Napa Valley
Fyldig og kraftfuld rødvin med en imponerende struktur. Duften åbner med en forførende aroma af kirsebær, grillede krydderurter og en kompleks umami-tone, som er støttet af mørke røde og sorte bær, mens smagen bringer noter af knuste morbær, boysenbær og tørret tobak. Eftersmagen er lang og bliver hængende med noter af figen, lakrids og laurbærblade.
Produktinformation
USAs nok mest kendte vinområde. Det er placeret i den berømte dal, hvor begge sider afgrænses af bjergkæder, hvor mere end 400 vinfirmaer holder til. Området er 40 km. langt og op til 8 km. bredt. Grundet temperatursvingninger på 7 grader, fra det koldeste til det varmeste område, er der en naturlig forskel på vinene.
I det sydvestlige Napa Valley, højt oppe i Mayacamas-bjergkæden, der adskiller Napa og Sonoma, nær Mount Veeder ligger det historiske og prestigiøse vineri Mayacamas Winery, der har været hjemsted for legendarisk californisk vin siden 1889. Selve vineriet ligger på udkanten af et krater for en uddød vulkan og blev opført af den tyske immigrant John Henry Fisher i 1889. Der er dyrket vin på jordene siden dengang, men først under ejerskab af Jack Taylor fra 1941 blev vineriet genoplivet efter forbudstiden og ”døbt” Mayacamas. Taylor ejede Mayacamas frem til 1968, da Bob Travers købte det og indledte den uovertrufne kvalitet,der gjorde vinene berømte under Stephen Spurriers berømte Paris smagning i 1976. I 2013 gik Mayacamas ind i en ny æra, med Schottenstein-familien som ejere sammen med Charles Banks fra Screaming Eagle. Vinmager Andy Erickson fra Screaming Eagle overtog produktionen og i 2017 overdrog han den til Braiden Albrecht, da Schottenstein overtog det fulde ejerskab.
Druerne kommer fra svært tilgængelige marker på Mount Veeder, op til 730 m.o.h. De fleste vinstokke er 20 - 30 år gamle og den fattige vulkanske jordbund med islæt af kalk fra forhistorisk tid som havbund, betyder at druerne giver en slank og mineralsk karakter med fin syre.
Specifikationer
| Årgang | 2019 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Cabernet Sauvignon |
| Alkoholprocent | 14 % |
| Vinhus | Mayacamas Vineyards |
| Vintype | Rødvin |
| Land | USA |
| Vinifikation | Gæres i ståltanke. Presses let efter 2 uger gæring på skindene. Lagres 32 mdr. i neutral eg, heraf 25% i 500 l. tanke og 75% i 225 l. barriques. |
| Område | Napa Valley |
