Château Cantenac Brown
2022 Brio de Cantenac Brown
Frankrig - Bordeaux
Produktinformation
Bordeauxs Margaux-appellation har altid haft en ganske særlig status. Appellationen, som er placeret i den sydlige del af Haut-Médoc på venstre bred af Gironde-floden, har aldrig været kendt for power. Snarere tværtimod, vil man have spark i støvlen, skal man søge længere nordpå til kommunerne St. Julien, Pauillac og St. Estephe – jo længere nordpå man kommer, jo mere tung og leret er jorden, og jo mere tunge og potente er vinene. I Margaux er jorden let og gruset – det sikrer god dræning og begrænset næring til vinen, hvilket frem for alt sikrer elegance og finesse. Hvor vinene fra de tre nævnte nordlige kommuner i Haut-Médoc kan beskrives som maskuline, kan man uden at diskriminere kalde Margaux for feminin.
I begyndelsen af 1800- tallet købte John-Lewis Brown en vinmark og bestilte byggeriet af Château Cantenac Brown i en Tudor stil, som mindede ham om hans rødder. I 1843 bev slottet solgt til en bankmand, Gromard, der ejede slottet da det blev klassificeret som 3. cru og i 1860 solgte det igen til Armand LaLande, der ejede bl. af Château Leoville Poyferre. Slottet skiftede hænder et par gange, før det i 1989 blev solgt til forsikringsfirmaet AXA. I 2006 blev Cantenac Brown købt af Halabi familien, der stadig ejer slottet i dag. José Sanfins blev meget kort efter ansat som manager for slottet, der arbejder med bæredygtige metoder. Læs mere på http://www.brane-cantenac.com/en/
Brio de Cantenac Brown er andenvinen fra Château Cantenac Brown og er produceret af yngre vinstokke og fade, der ikke indgår i førstevinen, hvilket gør den mere tilgængelig i sin ungdom. Sammenlignet med Château Cantenac Brown er Brio mere umiddelbar, med en tidligere drikkevindue og en lidt blødere tanninstruktur.
Specifikationer
| Årgang | 2022 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Alkoholprocent | 13.5 % |
| Vinhus | Château Cantenac Brown |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bordeaux |
