La Vinya del Vuit
2018 La Vinya del Vuit
Spanien - Catalonien
Kødfuld og saftig med lette tørre tanniner og noter af kirsebær, solbær, urter, blomster og krydderier.
Produktinformation
Priorat ligger i Catalonien lidt syd for Barcelona, hvor somre kan komme over 40 grader om dagen og 10 grader om natten. Nedbørsmængden er ofte under 500 mm og derfor er det kun de stærkeste og sundeste vinplanter der overlever de ekstreme forhold, hvilket resulterer i koncentrerede druer. Selvom området er meget begrænset i størrelse, er den kvalitetsmæssige begrænsning efterhånden svær at få øje på. I 2009 indførte man yderligere klassificering; Priorat - Vi de Vila, Vi de Paratges, Vi de Vinya og Gran Vi de Vinya, der svarer til Bourgognes Villages, Kommune, Premier og Grand cru. Dog er der umiddelbart få krav til høstudbytte, druesammensætning, vinstokkenes alder udover de der gælder for DOQ Priorat, så kvaliteten og stiler er svingende.
La Vinya del Vuit blev startet i 2001 af 8 unge vinproducenter i området. Disse 8 unge venner ikke hvem som helst. Det drejer sig blandt andet om Rene Barbiers søn, Rene Barbier Junior og José Lluis Perez’ datter Sarah Perez. Rene Barbier og José Lluis Perez var blandt de oprindelige tilflyttere til området, og dem man i dag kan takke for, at vi i det hele taget gider beskæftige os med Priorat. Dette område regnes nu for et af verdens bedste vinområder. Begge vinproducenter er blevet udødeliggjort gennem vinene Clos Mogador og Clos Martinet.
La Vinya del Vuit laver kun en vin fra 4.5 ha vinmarker nær Vilella Baixa og Gratallops i hjertet af Priorat. Druerne kommer fra 70 og 100 år gamle vinstokke, der er "genopstået", altså repareret. Der laves kun 1900 - 2000 flasker om året og hvert år kommer der nye etiketter, der omhandler de 8 grundlæggere.
Specifikationer
| Årgang | 2018 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 95% Carignan & 5% Garnacha. |
| Alkoholprocent | 14.5 % |
| Vinhus | La Vinya del Vuit |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Vinifikation | Lagres i 18 måneder på små brugte fade. |
| Område | Catalonien |
