S. A. Prüm
2017 Riesling Spätlese Ockfen Bockstein
Tyskland - Mosel
Finessefuld, crispy og elegant, med god sødmefuld kompleksitet og laser-skarp frugtsyre med noter af ferskener, abrikoser, honning og petroleum.
Produktinformation
Officielt kaldes distriktet Mosel-Saar-Ruwer med navnene på to af Mosels bifloder taget med. Her findes nogle af de nordligste kommercielle vinmarker i Europa på utroligt stejle bjergskråninger. Undergrunden domineres af ufrugtbar skifer, og der dyrkes hovedsageligt Riesling.
S.A. Prüm blev grundlagt i 1911 af Sebastian Alois Prüm og er en del af en af Mosels mest indflydelsesrige vinfamilier, med rødder helt tilbage til 1100-tallet. I dag drives huset af Saskia Andrea Prüm, som overtog i 2017 og er første kvinde i spidsen for vinhuset. Hun er uddannet ønolog fra Geisenheim og viderefører husets stil med stor præcision og respekt for traditionerne.
Vinhuset råder over 12 hektar stejle, håndarbejdede marker, primært i Wehlener Sonnenuhr, men også i Graach Domprobst og Himmelreich. Flere parceller er beplantet med meget gamle vinstokke, hvilket giver lavt udbytte og høj koncentration.
Stilen hos S.A. Prüm er kendetegnet ved renhed, balance og tydelig Riesling-karakter – fra knastørre vine til klassiske Prädikat-vine med finesse og lagringspotentiale. Huset er VDP-medlem og bæredygtigt certificeret, uden at det tager fokus fra det vigtigste: klare, elegante Mosel-vine med tydelig oprindelse.
Ocken Bockstein (Erste Lage) er navnet på en af de bedste og smukkeste enkeltmarker beliggende ved Saar-floden, (en biflod til Mosel-floden, syd for Trier). S.A. Prüm leaser her en række gode parceller, hvorpå Rieslingdruen leverer den fineste most til
prædikaterne Kabinett, Spätlese og Auslese. På grund af Saar-flodens nordligere og køligere beliggenhed er stilen i vinene også anderledes end den traditionelle Mosel-stil.
Specifikationer
| Årgang | 2017 |
|---|---|
| Fl. str | 75 cl |
| Økologisk | Nej |
| Druer | 100% Riesling |
| Alkoholprocent | 8 % |
| Vinhus | S. A. Prüm |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Tyskland |
| Vinifikation | Vinen er lagret 6 måneder i ståltanke med bundfaldet. 76,5 g. restsukker/l. |
| Område | Mosel |
